Image

Foden og dens problemer

FØDDERNE ud­gør, hvis de fun­ge­rer som de skal, et fan­ta­stisk in­ge­ni­ør­ar­bej­de med de vil­de­ste bro­kon­struk­tio­ner. Et ge­ni­alt stø­dab­sor­be­ren­de sy­stem, som gør os i stand til gå, løbe hop­pe og sprin­ge uden at stø­de­ne for­plan­ter sig uhen­sigts­mæs­sigt ud i re­sten af krop­pen.

Fo­den er også en vig­tig del af vo­res ba­lan­ce, idet den in­de­hol­der et utal af sen­so­ri­ske ner­ver, som gi­ver fe­ed­ba­ck til vo­res hjer­ne om hvil­ket un­der­lag vi be­væ­ger os rundt på og hvor fo­den er i for­hold til vo­res tyng­de­punkt. Når vi ud­fø­rer dag­lig­dags­ak­ti­vi­te­ter som fx at gå el­ler dyr­ke sport, hvor vi lø­ber rundt, er det fød­der­ne som skal bæ­rer dig. Det er ind­ly­sen­de, at de hele ti­den bli­ver ud­sat for stor be­last­ning. Fo­den skal kun­ne til­pas­ser sig un­der­la­get og på én gang være flek­si­bel, sta­bil, smi­dig og stærk. Der­for er al be­væ­gel­se, hvor du bru­ger fød­der­ne af­hæn­gig af, at mus­k­ler og an­dre struk­tu­rer fun­ge­rer, som de skal. Pro­ble­mer ne­de­fra, kan for­plan­te op igen­nem re­sten af sy­ste­met og få det til at knir­ke et an­det sted i krop­pen.

Fod­pro­ble­mer kan være med­fød­te, men ofte er ska­van­ker­ne no­get der først kom­mer til igen­nem li­vet, fx. på grund af syg­dom, uheld og trau­mer, mang­len­de el­ler for­kert be­last­ning af fo­den. Når fød­der­ne ud­sæt­tes for fejl­be­last­ning el­ler af an­den grund for­an­drer sig, kan der op­stå smer­ter. Du kan læse om for­skel­li­ge li­del­ser i fød­der­ne på den­ne side, og om hvor­dan jeg som statsau­to­ri­se­ret fod­te­ra­pe­ut kan hjæl­pe med ple­je, ind­læg og vej­led­ning.

Har du fod­s­mer­ter?

22 59 49 40

Diabetes (sukkersyge)

Er du di­a­be­ti­ker bør du have sær­lig fo­kus på dine fød­ders sund­hed, sær­ligt hvis dit blod­suk­ker er dår­ligt re­gu­le­ret. For­di fød­der­ne be­fin­der sig længst væk fra hjer­ne og hjer­te er de spe­ci­elt ud­sat­te. For højt blod­suk­ker kan øde­læg­ger fø­le­ner­ver (san­se­or­ga­ner), sved­kir­t­ler og an­dre vævs­struk­tu­rer helt ude i fød­der­ne, hvil­ket kan give for­an­drin­ger i mus­k­ler, knog­ler og hud. Mod­ta­ger hjer­nen ikke læn­ge­re de rig­ti­ge im­pul­ser fra ner­ver­ne i fød­der­ne, kan gang­funk­tio­nen og fo­dens øv­ri­ge funk­tion æn­dre sig, og du mær­ker må­ske ikke, hvis fo­den ud­sæt­tes for uhen­sigts­mæs­sig på­virk­ning, det kan være en trykpå­virk­ning, et frem­med­le­ge­me i sko­en mm.

Neu­ro­pa­ti som den­ne be­ska­di­gel­se af ner­ver­ne kal­des, be­ty­der at di­a­be­ti­ke­ren så at sige ikke læn­ge­re rig­tigt ”kan sto­le” på sine fød­der. Højt blod­suk­ker be­ty­der også hur­ti­ge­re for­kal­k­ning af både de sto­re og små blod­kar i ben og fød­der. Åre­for­kal­k­ning gør at blodcir­ku­la­tio­nen til fød­der­ne bli­ver dår­li­ge­re og at væ­vet ikke læn­ge­re får ilt og næ­ring nok. Op­står der der­for sår på fo­den, vil det have svæ­re­re ved at hele op.

Man­ge di­a­be­ti­ke­re får med ti­den pro­ble­mer med at se. Er sy­net ned­sat, kan det være svært at ple­je sine fød­der og hol­de øje med fod­sår. En god måde at fore­byg­ge sen­kom­pli­ka­tio­ner er re­gel­mæs­sig kon­takt til en statsau­to­ri­se­ret fod­te­ra­pe­ut. En del af den fore­byg­gen­de be­hand­ling be­står i ud­før­sel af en år­lig fod­sta­tus. Du kan læse mere om års­sta­tus her.

FODTERAPIDK i Ribe Fri­tids­cen­ter hjæl­per dig med pro­fes­sio­nel ple­je af dine fød­der. Vil du læse mere om di­a­be­tes, kan du hen­ter fle­re in­for­ma­tio­ner hos Di­a­be­tes­for­e­nin­gen og på Sund­heds­sty­rel­sens hjem­mesi­de

Psoriasis

Pso­ri­a­sis er en re­la­tiv al­min­de­lig hud­syg­dom, der ram­mer to til tre pro­cent af be­folk­nin­gen i Dan­mark. Syg­dom­men er ar­ve­lig og mænd og kvin­der bli­ver lige hyp­pigt ramt. Hos 50 % fin­des syg­dom­men i den nær­me­ste fa­mi­lie. Du kan dog sag­tens være dis­po­ne­ret for syg­dom­men uden no­gen­sin­de at få et ud­brud. Du kan også ud­vik­le syg­dom­men, selv om den ikke tid­li­ge­re har væ­ret i fa­mi­li­en, el­ler må­ske har sprun­get en ge­ne­ra­tion over.

Pso­ri­a­sis er en kro­nisk hud­syg­dom, som ikke smit­ter. Pso­ri­a­sis er en så­kaldt au­toim­mun syg­dom, hvor im­mun­for­sva­ret an­gri­ber krop­pens egne cel­ler. Symp­to­mer­ne er høj­rø­de skæl­len­de plet­ter på hu­den, for ek­sem­pel på al­bu­er, knæ og rundt langs hår­kan­ten. Pso­ri­a­sis kan også på­vir­ke fød­der og hæn­der. Når det sker, kan det fx ses på hu­den un­der fød­der­ne og på neg­le­ne. Pso­ri­a­sis i neg­le­ne, kan gøre dem for­tyk­ke­de, hvil­ket kan være me­get ge­ne­ren­de. En statsau­to­ri­se­ret fod­te­ra­pe­ut kan hjæl­pe med re­gel­mæs­sig ple­je, hvor neg­le sli­bes og til­ret­tes, så de ikke tryk­ker og ge­ne­rer.

Den skæl­len­de hud på fød­der­ne er hel­ler ikke rar at gå rundt på. Fod­te­ra­pe­u­ten kan hjæl­pe med at fjer­ne en del af den skæl­lede hud, så sal­ve og cre­me ef­fek­tivt kan træn­ge ind i hu­den. Pso­ri­a­sis­for­e­nin­gen har me­get mere in­for­ma­tion om syg­dom­men på de­res hjem­mesi­de her. Læs også mere om de me­di­cin­ske be­hand­lin­ger af pso­ri­a­sis på min.medicin.dk

Gigt

Har du pro­ble­mer med ar­tro­se (slid­gigt), led­degigt el­ler pso­ri­a­sis­gigt, kan fød­der­ne også bli­ver på­vir­ket. Gigt kan give smer­ter og ned­sat be­væ­ge­lig­hed. For­an­drin­ger­ne sker i dine led, så fød­der­ne kom­mer ud af ba­lan­ce. Der kan op­stå smer­te­ful­de fejl­stil­lin­ger, dan­nes kny­ster og gigt­knu­der. Det kan give hård hud, lig­tor­ne og neg­le, der en­ten løs­ner sig, for­tyk­ker el­ler bli­ver ned­gro­e­de.

På grund af me­di­ci­ne­ring kan du have stør­re in­fek­tions­ri­si­ko end an­dre. Svær gigt kan give ned­sat funk­tions­ev­ne som yder­li­ge­re gør det van­ske­ligt el­ler umu­ligt for dig at nå ned og ple­je dine fød­der. Er dine fød­der gig­tram­te og har du smer­ter, kan spe­ci­a­lind­læg og af­last­nin­ger må­ske hjæl­pe dig til at få det bed­re. Du kan få til­skud til be­hand­lin­gen gen­nem din læge. Du kan læse mere om til­skud her.

FODTERAPIDK i Ribe gi­ver dig vej­led­ning og hjæl­per dig med at fore­byg­ge og ple­je dine fød­der. Ring til mig, hvis du har brug for vej­led­ning om gigt i dine fød­der. Hvis du vil læse mere om gigt og fod­te­ra­pi kan du fin­de mere in­for­ma­tion på gigt­for­e­nin­gens hjem­mesi­de.

Book en tid i dag
22 59 49 40

Åreforkalkning

Åre­for­kal­k­ning er en al­min­de­lig til­stand, som ram­mer de fle­ste men­ne­sker i den ve­st­li­ge ver­den. For­kal­k­nin­gen star­ter som re­gel al­le­re­de i 20-år­sal­de­ren og ud­vik­ler sig grad­vist gen­nem li­vet. Ved åre­for­kal­k­ning mi­ster pulsår­er­ne de­res smi­dig­hed og ela­sti­ci­tet, blod­gen­nem­strøm­nin­gen bli­ver min­dre og til­førs­len af ilt og næ­rings­stof­fer til de for­skel­li­ge væv i hele krop­pen ned­sæt­tes. Fød­der­ne på­vir­kes i høj grad af åre­for­kal­k­ning. Symp­to­mer på for­kal­k­ning og ned­sat blod­for­sy­ning i ben og fød­der er fx. kram­pe­lig­nen­de smer­ter i be­ne­ne ved fy­sisk ak­ti­vi­tet, kol­de, ble­ge fød­der, mang­len­de be­håring, neg­le som vok­ser me­get lang­somt, og dår­lig op­he­ling af sår. Du kan selv hjæl­pe til med, at ned­sæt­te åre­for­kal­k­nin­gen ved at spi­se sund kost, dyr­ke mo­tion og hol­de igen med al­ko­hol. Det er des­u­den en rig­tig klog be­slut­ning at op­hø­re med at ryge. Som statsaut. fod — og fy­si­o­te­ra­pe­ut kan jeg hjæl­pe dig med råd om fod­ple­je og vej­led­ning om kor­rekt træ­ning og mo­tion. Læs mere om åre­for­kal­k­ning på rigs­ho­spi­ta­lets el­ler hjer­te­for­e­nin­gens hjem­mesi­de her.

Skæv Storetå

Skæv sto­retå (hal­lux valgus) er en al­min­de­lig fo­re­kom­men­de de­for­mi­tet af sto­retå­ens grund­led. Li­del­sen har en vis ar­ve­lig dis­po­si­tion. Men for­kert fodtø­jet kan også være en for­kla­ring. Kvin­der i 50–60 års al­de­ren er mest dis­po­ne­ret. Li­del­sen ud­vik­ler sig grad­vist, og der har ofte væ­ret en skæv sto­retå i man­ge år før, der be­gyn­der at kom­me ge­ner som øm­hed og smer­ter. Smer­ter­ne kan en­ten skyl­des den pro­mi­ne­ren­de knyst på in­der­si­den af tåen, der gni­der mod sko­en og gør ondt, el­ler skyl­des ar­tro­se for­an­drin­ger i sto­retå­ens grund­led (slid­ta­ge). Ved ir­ri­ta­tion fra sko­en dan­nes en slim­sæt, en så­kaldt bur­sa mel­lem hu­den og knog­len. Den­ne slim­sæk kan bli­ve gan­ske stor og øm. I for­bin­del­se med skæv sto­retå, ses ofte sam­ti­dig en el­ler fle­re ham­mer­tæ­er på sam­me fod. I vis­se til­fæl­de kan det bli­ver nød­ven­digt med ope­ra­tion. Du kan læse me­get mere om hal­lux valgus på altomfoden.dk

Hammertæer

Ham­mer­tæ­er er en al­min­de­lig li­del­se, sær­ligt hos æl­dre men­ne­sker. Li­del­sen skyl­des en fejl­stil­ling i en el­ler fle­re tæer. Ham­mer­tæ­er ses ty­pisk på 2. til 4. tå, hvor tåen bø­jer på mid­ten og stø­der mod sko­ens over­læ­der, hvor­ved der kan dan­nes hård hud og lig­tor­ne, som kan give smer­ter. Den hår­de hud kan også dan­nes på ham­mertå­ens spids el­ler un­der fo­den sva­ren­de til sam­me tås grund­led. År­sa­gen til ham­mer­tæ­er er ikke kendt. Man an­ta­ger, at der er en uba­lan­ce mel­lem bø­jemus­k­ler­ne og stræk­kemus­k­ler­ne, der er for­bun­det med se­ner ned til tå­led­dene både på over­si­de og un­der­si­de af tæ­er­ne. Ham­mer­tæ­er fo­re­kom­mer ofte sam­ti­digt med en skæv sto­retå (hal­lux valgus) Ud­vik­ling af sår­dan­nel­se på ham­mertå­en kan være ri­si­ka­belt, hvis blod­for­sy­nin­gen til fo­den er ned­sat. Som fod­te­ra­pe­ut kan jeg hjæl­pe med be­hand­ling og vej­led­ning i for­hold til ham­mer­tæ­er, Be­hand­lin­gen vil lin­drer symp­to­mer­ne og bed­re funk­tio­nen af fo­den. Det er til­li­ge vig­tigt at an­ven­de sko, som gi­ver til­stræk­ke­ligt med plads til for­fo­den. I vis­se til­fæl­de kan det bli­ve nød­ven­digt med en ope­ra­tion, hvor man ud­ret­ter og/eller af­sti­ver det mid­ter­ste led på ham­mertå­en. Hos de fle­ste lin­dres symp­to­mer­ne ved re­gel­mæs­sig fod­te­ra­pi, og ved at bru­ge kor­rekt stør­rel­se sko.
Ring og få pro­fes­sio­nel råd og vej­led­ning
22 59 49 40

Platfod

Plat­fod er en til­stand, hvor svang­bu­en er helt el­ler del­vist ud­s­let­tet og ken­de­teg­nes ved et bredt bar­fod­s­af­tryk. Plat­fod er en me­get al­min­de­lig fo­re­kom­men­de fod­de­for­mi­tet.
 År­sa­ger­ne til plat­fod er man­ge. Til­stan­den kan være med­født, ar­ve­ligt be­tin­get el­ler være op­stå­et se­ne­re i li­vet pga. syg­dom, over­vægt, trau­mer el­ler lign. (er­hver­vet). Uens ben­læng­de kan også være en for­kla­ring og føre til over­be­last­ning og af­fal­det svang­bu­en.

Hvis du er plat­fo­det vil du sand­syn­lig­vis op­le­ve, at du har hård hud på den side af hæ­len og sto­retå­en som ven­der ind mod mid­ten, og du kan se på dine sko at de sli­des me­get de sam­me ste­der og hæ­len træ­des skæv. Dø­jer du med hæ­ve­de an­k­ler, kan en del af for­kla­rin­gen være, at du er plat­fo­det, hvor mus­k­ler­ne får dår­li­ge­re be­tin­gel­ser at ar­bej­de un­der. Et ken­de­tegn ved plat­fod er, at gan­gen vil være let klun­tet, kla­sken­de og tung, og man­ge kom­pen­se­rer ved, at gå med åbne fod­vik­ler — Chaplin- fød­der. En plat­fod kan være mo­bil el­ler ri­gid, hvil­ket har be­tyd­ning for hvor­dan den evt. skal be­hand­les.

Hvis plat­fo­den for­år­sa­ger bio­me­ka­ni­ske æn­drin­ger, som gi­ver symp­to­mer fx. træt­hed i svan­gen el­ler smer­ter et an­det sted i krop­pen, bør til­stan­den be­hand­les. En del af be­hand­lin­gen kan være kor­ri­ge­ren­de el­ler stø­dab­sor­be­ren­de ind­læg, træ­nings­ø­vel­ser og kor­rekt sko­valg.

Din lo­ka­le fod­te­ra­pe­ut i Ribe Fri­tids­cen­ter kan hjæl­pe dig på vej
22 59 49 40

Nedsunken forfod

En neds­un­ken for­fod el­ler for­fod­s­plat­fod kal­der man det, når den tvær­gå­en­de fod­bue er ble­vet flad. Li­del­sen er tem­me­lig al­min­de­lig og ses ofte hos men­ne­sker over 50 år, men kan også op­stå hos yn­gre men­ne­sker. Li­del­sen ses hyp­pi­ge­re hos kvin­der end hos mænd. Til­stan­den op­står på grund af en øget be­last­ning på for­fo­den, som for ek­sem­pel ved gravi­di­tet, over­vægt, me­gen brug af højhæ­le­de sko, for­skel­li­ge gigt­li­del­ser el­ler ved udø­vel­se af ek­strem­s­port.

Du vil sand­syn­lig­vis op­le­ve, at du får en del hård hud un­der for­fo­den, som kan ud­vik­le sig til smer­te­ful­de lig­tor­ne. Smer­ter ved gang er så­le­des en del af symp­tom­bil­le­det. I for­bin­del­se med neds­un­ken for­fod op­le­ver man­ge at de med ti­den ud­vik­ler ham­mer­tæ­er, da det­te er en al­min­de­lig føl­ge­til­stand til for­fod­s­plat­fod. Som med al­min­de­lig plat­fod kan en for­fod­s­plat­fod også være mo­bil el­ler ri­gid og skal be­hand­les der­ef­ter.

Ind­læg og genop­træ­nen­de øvel­ser er en del af den be­hand­ling som kli­nik for fod­te­ra­pi i Ribe Fri­tids­cen­ter kan til­by­de dig.

Book en tid på:

22 59 49 40

Ødem

Hæ­ve­de ben er en til­stand med man­ge for­skel­li­ge år­sa­ger og for­kla­rin­ger. Vand i krop­pen (øde­mer) er øget væ­ske­an­sam­ling i krop­pen, nor­malt nedadtil om­kring an­k­ler og fød­der, men væ­sken kan også hobe sig op i lun­ger, bug­hu­len el­ler i an­dre af krop­pens hul­rum. Væ­ske­op­hob­nin­gen skyl­des uba­lan­ce i det sy­stem der sty­rer, væ­skens for­de­ling i krop­pen. Alle kan få vand (øde­mer) i krop­pen, og til­stan­den kan op­står hvis fx. ve­ne­til­ba­ge­lø­bet fra be­ne­ne er svæk­ket, el­ler hos per­so­ner hvor hjer­tet, le­ve­ren el­ler ny­rer­ne er be­gyndt at svig­te.

Øde­mer kan også ses i for­bin­del­se med gravi­di­tet, over­vægt og ved for højt blod­tryk. Øde­mer op­stå også, hvis du ge­ne­relt er fy­sisk inak­tiv og el­ler bare har sid­det stil­le over læn­ge­re tid som fx. i for­bin­del­se med fly­rej­ser. Mus­k­ler­ne er en del af sy­ste­met, som pum­per væ­sken til­ba­ge til hjer­tet, der­for er fy­sisk ak­ti­vi­tet vig­tig for at af­hjæl­pe ødem. Me­di­cin kan også for­år­sa­ge væ­ske­op­hob­ning i krop­pen. Øde­mer i be­ne­ne gi­ver symp­to­mer som tyng­de- og træt­heds­for­nem­mel­se, nat­li­ge kram­per, kløe og st­a­se­ek­sem på un­der­ben og fød­der.

Be­hand­ling vil være or­di­ne­ring af kom­pres­sions­strøm­per, vand­dri­ven­de me­di­cin (di­u­re­ti­ka) og mo­tion (ve­ne­pum­peø­vel­ser).

FODTERAPIDK i Ribe kan vej­le­de dig og give gode råd om be­hand­ling af ødem

22 59 49 40